Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Afdeling 1 (0.- 5. klasse)

Læringen på Munkegårdsskolen er opbygget efter en klar rød tråd. Der er et bindeled mellem Afdeling 1 og Afdeling 2, som skaber en helhedsorienteret læringsoplevelse og som bygger bro mellem faglighed og trivsel

                                                                       FAGLIGHED                                       TRIVSEL

 

På Munkegårdsskolen er elevernes første skoleår en tid fyldt med både læring og leg. Skolen er beliggende i en smuk og grøn del af Gentofte, og den indbydende atmosfære giver børnene en tryg ramme for deres første del af folkeskoletiden.

I Afdeling 1 på Munkegårdsskolen fokuserer vi på at skabe den helhedsorienterede læringsoplevelse, som tager højde for vores elevers forskellige udviklingsstadier og interesser. Vi lægger vægt på at integrere leg, kreativitet og faglig læring i én stor balance. Vores lærere er engagerede og erfarne i at møde børnene på hvert deres niveau og tilpasse undervisningen, så den både udfordrer og støtter dem i deres udvikling.

I Afdeling 1 arbejder vi bl.a. med Guided Reading, læseuger, Lego-League, Naturfagsmarathon og meget meget mere. Læringen sker gennem differentierede pædagogiske tilgange, som spænder fra gruppearbejde og værksteder, til individuel opgaveløsning, alt sammen med fokus på at styrke børnenes færdigheder og nysgerrighed.

I Afdeling 1 på Munkegårdsskolen vægter vi også udeliv og bevægelse højt. Vores elever har adgang til udendørs legepladser og grønne områder, hvor de kan udfolde sig, lege og lære gennem fysisk aktivitet. På Munkegårdsskolen har hver klasse også hver deres atriumgår, hvilket giver mulighed for udeundervisning i rolige omgivelser lige ved siden af klasselokalet. Dette giver både mulighed for bevælgese, men også fordybelse. 

Samarbejde mellem skolen, forældre og elever er en vigtig del af livet i Afdeling 1 på Munkegårdsskolen. Skolen arrangerer regelmæssigt arrangementer, hvor forældre kan deltage i børnenes skoleliv og få indblik i, hvad de arbejder med. Dette sker både igennem ferniseringer, Munkemarkedet, Juletræsfest, men også på Instagram, hvor forældre får muligheden for at få et indblik i skolens daglige gang og de mange flotte og spændende elevprojekter. Det mener vi styrker det gensidige samarbejde og skaber en bro mellem skole og hjem - noget som vi er dybt bevidste om, har en afgørende betydning for børns udvikling og skoletrivsel. 

Tiden i Afdeling 1 på Munkegårdsskolen er en berigende periode, hvor børnene får mulighed for at opbygge et solidt grundlag, og som klæder dem godt på til tiden i Afdeling 2 - hvor de bl.a. vil stifte bekendtskab med studietur til udlandet, kommunale projektopgaver, mulighed for Goethe- og Cambridge-certifikater og meget meget mere (læs også om Afdeling 2 - https://munkegaardsskolen.aula.dk/0-9-klasse/udskoling-7-9-aargang)