MunkeRunners
🏃♂️ Tidlig op og i gang – løb dig glad med skolens nye løbehold 🏃♂️
🌟Munke Runners 🌟
Som et nyt initiativ på skolen, starter vi skoleåret ud med morgentræning for alle der vil være med - uanset om du:
🌟 Vil holde formen ved lige til din sport
🌟 Har brug for mere energi til skoledagen
🌟 Bare vil være med i et hyggeligt fællesskab, og gøre noget godt sammen med andre
Hver tirsdag kl. 07.00 ved cykelskurene, efter sommerferien, ruller vi ud med skolens nye morgentræningshold, hvor ALLE kan være med på en rolig løbetur. Tanken er, at vi starter med et løbehold, og som vinteren så småt sniger sig ind, vil vi afveksle det med fysisk aktivitet i hallen.
Holdet bag er Kasper, Rasmus og Andreas. Vi har set og mærket, hvad morgentræning kan gøre for energien, humøret og koncentrationen på en skoledag, så derfor skal I selvfølgelig også have den mulighed. Kasper og Rasmus er erfarne maratonløbere, og Andreas tænker utrolig meget på alle de gange, hvor han ikke får løbet, så når vi siger, at alle kan være med, så er det virkelig alle!
Det handler ikke om at være hurtig – det handler om at være med og få en god start på dagen.
Vi løber ca. 30 minutter i et tempo, hvor alle kan følge med!
Du behøver ikke være løbestjerne – bare mød op med løbesko og godt humør!
Det er socialt, det er sundt, og der er 100 % garanti for røde kinder og en kanon god start på dagen.
Tilmeld dig, og tag din makker med. Mød op og sæt det ene ben foran det andet 💪🌄
_______________________________________________________________________________________
Velkommen til skoleåret 2025/26.
Vi glæder os til at byde alle elever velkommen tilbage til et nyt skoleår mandag d. 11. kl. 09.00!